Selma
912    SOLD
- +
EXPIRED
200 DKK
99 DKK

51 % rabat på alt hos anmelderroste Selma i WestMarket på Vesterbro – Feinschmecker-restaurant byder på smørrebrød i topklasse ledsaget af gourmet-øl, snaps m.m.

Han var tidligere køkkenchef på Michelin-anbefalede Aamanns Etablissement. Nu er Magnus Pettersson gået selvstændig og har åbnet egen formidabel smørrebrødsrestaurant i København. Byens madanmeldere er faldet på halen og overroser hans lækre smørrebrød. Her får du overdådige sildemadder, kartoffelmadder, smørstegte rødspættefileter, tatar med syltet søsalat, grillet roastbeef og meget andet. Her udskænkes gourmet-øl fra fad & flaske ledsaget af hjemmelavet snaps. Smørrebrødssedlen er alen lang og skifter dagligt, baseret på råvarerudvalg og humør. Og du kan selvfølgelig nyde Selma’s overdådige smørrebrød både ’to stay og to go’.

Med Dagens tilbud har du frit valg til al mad & drikke hos anmelderroste Selma. Køb ét eller flere værdibeviser. Gå på opdagelse i smørrebrødsrestaurantens udsøgte á la carte kort eller lad dig forkæle med Selma’s tastingmenu, der sender dig hele kortet rundt. Få skønne hybenmarinerede sildefileter, toppet med sprøde boghvedekerner, syltede rødløg, hibiscus & crème fraîche. Nyd raffineret smørrebrød med Christiansøpigens kryddersild, toppet med nye kartofler, hakket purløg, friskrevet peberrod og varmt brunet smør. Få smørstegte rødspættefileter vendt i rugmel, pyntet med hvide asparges, spæde løg, dild og purløgsblomst. Få tatar af okseinderlår med løvstikke-mayonnaise, syltet søsalat og sprødstegte rugbrødskrummer. Nyd kartoffelmad med nye danske kartofler, purløgsmayonnaise, sprødt kyllingeskind, bacon, vilde urter, ristede hasselnødder og løvstikkepulver. Få grillet roastbeef med spidskål, ramsløg, kapers, estragon-mayo og sprødstegte løg. Vælg mellem 30 forskellige flaske-øl og 3 fra fad. Nyd kolde special-øl fra Omnipollo og Stigberget, nogle af verdens hippeste mikrobryggerier. Smag Selma’s hjemmelavede snapse og fantastiske safte lavet på hybenrose, citron, rabarber og hyldeblomst. Du kan også nyde rødvin, hvidvin, koldpresset æblemost og meget mere.

WHAT YOU GET

CONDITIONS

  • Værdibeviset indløses hos Selma
  • Værdibeviset kan anvendes fra d.d. til og med den 8. oktober 2017
  • Hvert værdibevis har en værdi af 200 kr. til frit valg i restauranten
+ HOURS
WestMarket
Vesterbrogade 97
1620 København V

Åbningstider:
Mandag - lørdag, kl. 11-22
Søndag, kl. 11-18
+ ABOUT
Hos Selma i Vesterbros madmekka serveres smørrebrød fra øverste gastronomiske hylde. Og byens foodies & madører svømmer over af begejstring. Her kreeres smørrebrød, som rykker grænser for den moderne dansk smørrebrødsgastronomi. Her bydes på nye eminente smagsoplevelser i fantastiske rammer.

Restauranten ejes og drives af talentfulde Magnus Pettersson. Han var i 3 år køkkenchef på Michelin-anbefalede Aamanns Etablissement. Og den svenske chefkok har også tidligere slået sine kulinariske folder hos The Paul i Tivoli. Nu udfordrer han de danske smørrebrødstraditioner og serverer højtbelagte rugbrødsmadder med kant & smag i topklasse.

Alt hos Selma tilberedes fra bunden på dagens bedste råvarer. Det friske grønt henter restauranten hjem fra Søren Wiuff og det biodynamiske landbrug Kiselgården i Ringsted. Kødet kommer fra økologiske Grambogård på Fyn. Og dagens friske fisk hentes på Fiskerikajen og i Københavns Røgeri.

Hos Selma sker alt lige for øjnene af smørrebrødsrestaurantens mange gæster. Her kan du lade dig forføre af Danmarks absolut dygtigste smørrebrødskokke, hvis smørrebrød er en sand fryd for både gane & øje.
+ WHERE

Vesterbrogade 97
1620 København V